Lej en naturvejleder – Book Mark

  • Eller få inspiration til at stå for din egen tur

Book aktiviteter og forløb naturvejleder Mark Källstrøm.

Naturformidlingen vil blive tilpasset jeres aldersgruppe og tage udgangspunkt i jeres lokale natur.

Mark Källstrøm
Mark Källstrøm

Jeg kører som udgangspunkt inden for kortet herunder.

(Det meste af Storkøbenhavn – Med udgangspunkt fra Ballerup)

Ønsker du et arrangement afholdt uden for kortet, bedes du kontakte mig for at høre om mulighederne.

hvilke byer kan vi få naturvejledning lej en naturvejleder

Jeg vil gerne tage udgangspunkt i natur i nærheden af jer.

Lad dig inspirere af mine udkast til ture herunder, eller lav en forespørgsel med individuelle ønsker.

Ønsker du et tilbud på en anderledes aktivitet bedes du beskrive den grundigt og jeg vil vende tilbage med et tilbud.

Har i et vandhul, et skovareal, en åben græsmark, en strand eller lignende. Så kan det være dér vi tager udgangspunkt.

Læs evt. vores “Guide til naturoplevelser” på bloggen, her kan du nemt finde bålpladser, overnatningssteder mv. i naturen nær dig.

Jeg er uddannet Skov- og Landskabsingeniør og har ligeledes taget naturformidler uddannelsen som Ildfugl.

Jeg har startet Naturbiksen.dk fordi jeg gerne vil arbejde for at få flere børn ud i naturen.

Jeg hjælper dig gerne med nogle ideer til selv at stå for et arrangement for din familie eller andre.

Se “Handelsbetingelser for arrangementer” nederst på hjemmesiden.

Naturbiksen.dk forhandler udstyr til naturoplevelser.

Som privat kan du dermed sammensætte og stå for dit eget arrangement.

  • Mangler du inspiration, ideer eller andet – Så kan jeg også hjælpe dig.

Du kan også vælge at leje en naturvejleder til dit arrangement.

En naturvejleder kan være et fantastisk indspark til at få en dyberegående naturoplevelse.

Men man kan også gøre det selv, uden at være den store ekspert.

Jeg har her på webshoppen samlet det mest nødvendige udstyr, så du selv kan stå for en vandhulstur eller lignende.

Køb f.eks. mine Insektglas i forskellige størrelser

Vandhulstur

Tag en tur til et lokalt vandhul med egen naturvejleder.

Det får du:

  • Naturvejleder i op til 2 timer inkl. kørsel.
    Naturvejlederen kan fortælle historier om de ting i finder og vil stå for det hele.
    Børnene bliver instrueret og fisker løs i vandhullet.
    Vi snakker løbende om de ting som de finder.
  • Lån af materialer (Hvide fotobakker, vandnet, spande, insektsugere, insektglas/lupglas, pincetter, foldere med info, vandhulsbingo mv.)
  • 15 % rabatkode (engangs) til brug i webshoppen.

Krav: I udpeger et fremkommeligt vandhul som vi besøger på aftalt tid og sted.

Pris: individuel

Bål

Tag en tur til et lokalt bålsted med egen naturvejleder.

Det får du:

  • Naturvejleder i op til 3 timer inkl. kørsel.
    Introduktion til bål, herunder sikkerhed og hvordan man laver et bål – Og hvordan man slukker et bål. Historier: Der findes ikke noget bedre end at sidde og kigge ind i flammerne og høre eventyr og fortællinger.
  • Mad på bål – Kan f.eks. være snobrød – Krydret med lidt ting vi finder i naturen.
    fladbrød, popcorn, suppe eller andet. – Mulighederne er mange.
  • Lån af materialer (f.eks. snobrødspinde, pander, gryder, stativ, mugs, brænde mv. – Men det dækker også f.eks. dej til snobrød, tilbehør, service.)
  • 15 % rabatkode (engangs) til brug i webshoppen.

Krav: I udpeger og reserverer et bålsted – Disse kan f.eks. findes på Udinaturen.dk (Bedst fra PC). 

Pris: individuel

Sommerfugle / insekter

Tag en tur til et lokalt naturområde (åbent land/park/mark) – Book din egen naturvejleder.

Det får du:

  • Naturvejleder i op til 2 timer inkl. kørsel.
    Vi fanger sommerfugle og andre insekter med vores sommerfuglenet. Her får vi os en snak om hvordan de forskellige insekter udvikler sig fra at være æg til de bliver til en sommerfugl (Eller et andet insekt).
  • Lån af materialer (F.eks. sommerfuglenet, hvide fotobakker, spande, insektglas, foldere mv.)
  • 15 % rabatkode (engangs) til brug i webshoppen. 

Krav: I udpeger et passende naturområde hvor vi kan lave aktiviteten.

Pris: individuel

Lege i naturen

Børn lærer nemmest igennem leg.

Jeg har et lager af lege som man kan lege i naturen, som giver grobund for en snak om hvordan naturen fungerer.

Her kan vi f.eks. komme omkring evolution og tilpasning, kredsløb, fødekæder, byttedyr vs. rovdyr, formering mv.

Hvis man har noget specifikt som man gerne vil lære børnene, kan det være at vi kan indtænke det i en leg.

Tag en tur til et lokalt naturområde og leg med ungerne (åbent land/park/mark/skov) – Book din egen naturvejleder.

Det får du:

  • Naturvejleder i op til 2 timer inkl. kørsel.
    Vi leger forskellige lege i naturen og der vil også være mulighed for at børnene kan gå på opdagelse på egen hånd vha. Naturbiksen.dk’s naturbingo plader. 
  • Lån af materialer (F.eks. sommerfuglenet, hvide fotobakker, spande, insektglas, foldere mv.)
  • 15 % rabatkode (engangs) til brug i webshoppen. (F.eks. til køb af sommerfugleplakat)

Krav: I udpeger et passende naturområde hvor vi kan lave aktiviteten.

Pris: individuel

Svampetur

I Danmark har vi over 2500 forskellige svampearter. Mange af dem er dog sjældne.

Vi plejer at dele dem op i 5 grupper:

  1. Kan spises
  2. Kan ikke spises
  3. Er giftige
  4. Er meget giftige
  5. Er dødeligt giftige

Bemærk: Jeg ved endnu ikke nok om svampe til at kunne lave en “Saml og spis” – tur. Men jeg ved noget om mange af svampene.

Det er vigtigt at vide hvad man samler hvis man planlægger at spise svampe.

Der findes mange forvekslinger og specielt Grøn fluesvamp og Snehvid fluesvamp har været dem der historisk har forårsaget de største uheld. 

Vi har også mulighed for at dykke ned i min svampebog. Her står der helt specifikt hvilke svampe der kan sammenlignes. Vi kan således kigge på kendetegn, forvekslingsmuligheder mv. og på den vis finde ud af om det er noget der kan spises.

Men turen er som udgangspunkt ikke en “Saml og spis svampe” – tur. Det er nærmere en “Find svampe og kig på dem” – tur.

Det får du:

  • Naturvejleder i op til 2 timer inkl. kørsel.
    På vores tur rundt i naturen leder vi specifikt efter svampe. Vi kan også være heldige at finde andre spændende ting.
  • Vi vil bevæge os igennem naturen, væk fra stierne, samle og snakke om de ting vi finder.
  • Lån af materialer (F.eks. Foldere, forstørrelsesglas, hvid fotobakke ell. lign.)
  • 15 % rabatkode (engangs) til brug i webshoppen.

Krav: I udpeger et fremkommeligt offentligt naturområde hvor vi må færdes (I privat skov må man kun færdes på stierne)

Pris: individuel

Naturbingo / skovbingo / Vandhulsbingo

Tag en tur til et lokalt naturområde med egen naturvejleder.

Vi har både “skovbingo”, “naturbanko” og “vandhulsbingo”

Det får du:

  • Naturvejleder i op til 2 timer inkl. kørsel.
    Vi tager udgangspunkt i Naturbiksen.dk’s naturbankoplader og børnene går på opdagelse. Efterfølgende kan vi gå en tur og se om vi kan finde nogle spændende ting, ellers har vi nogle lege vi kan lege afhængigt af hvor vi er henne.
  • Lån af materialer (Skovbanko/naturbingo plader (lamineret), hvide fotobakker, spande, insektsugere, insektglas/lupglas, pincetter, foldere med info, hvid sorteringsdug, planteske, muggs mv.)
  • 15 % rabatkode (engangs) til brug i webshoppen.

Krav: I udpeger et fremkommeligt naturområde som vi besøger på aftalt tid og sted.

Pris: individuel

Design din egen tur

Udover vores udkast til ture her på siden er vi selvfølgelig også åbne over for andre typer af ture.

Da planlægningen ofte tager tid er det derfor vigtigt for at du beskriver så detaljeret som muligt i din forespørgsel.

Herunder tid, sted, indhold mv.

Pris: individuel

Skovtur med tema

Tema kan f.eks. være Pattedyr, planter, smådyr o. lign.

Kan tage udgangspunkt i mine naturfoldere eller kan være en anden type tur.

Det får du:

  • Naturvejleder i op til 2 timer inkl. kørsel
    På vores tur rundt i skoven kan vi være heldige at finde forskellige ting, f.eks. spor efter dyr (lorte, fodaftryk, gnav, gylp, knogler, huler eller andet). Vi kan måske finde nogle spiselige ting. Vi vil bevæge os igennem skoven, væk fra stierne og snakke om de ting vi finder.
  • Lån af materialer (F.eks. Foldetavler, insektglas, forstørrelsesglas, hvid fotobakke, muggs, insektsuger, kikkert ell. lign.)
  • 15 % rabatkode (engangs) til brug i webshoppen.

Krav: I udpeger et fremkommeligt offentligt skovområde hvor vi må færdes (I privat skov må man kun færdes på stierne)

Pris: individuel

Lortetur

Findes der noget mere spændende end at gå i vores forfædres fodspor?

Jægerne

På denne tur skal vi ud og jage – Ikke for at skyde, men for at finde.

Det kan være svært at se de vilde dyr, for de holder sig som regel på afstand af os mennesker. Men alle dyr skal på toilettet ind imellem og så kan man finde deres spor.

Lær at kende forskel på dyrenes ekskrementer og hvor man oftest finder dem henne.

Det får du:

  • Naturvejleder i op til 2 timer inkl. kørsel.
    På vores tur rundt i skoven leder vi specifikt efter lorte, men vi kan også være heldige at finde andre spændende ting.
  • Vi vil bevæge os igennem skoven, væk fra stierne og snakke om de ting vi finder.
  • Lån af materialer (F.eks. Foldere, forstørrelsesglas, hvid fotobakke ell. lign.)
  • 15 % rabatkode (engangs) til brug i webshoppen.

Krav: I udpeger et fremkommeligt offentligt skovområde hvor vi må færdes (I privat skov må man kun færdes på stierne)

Pris: individuel

Vild mad

Vidste du at meget af det grønne, som vi kalder for ukrudt faktisk er sund og velsmagende mad? Hvis du har en villa, har du helt sikkert også en græsplæne og en hæk. Heri findes der som regel også vilde urter som man kan spise.

Men det er jo selvfølgelig meget nemmere at tage ned i supermarkedet og hente det.

Helt så nemt slipper du ikke på denne tur. Afhængig af årstiden vil vi tage ud i naturen og lede efter sundt og spiselige urter, frugter nødder mv. Det er gratis at finde sin mad i naturen og hvem ved – Måske det ligefrem bliver nødvendigt en dag, og så er det meget godt at vide hvad man skal lede efter.

Vi tilbereder dem over bål eller trangia.

Forberedelse før turen

Tal med børnene om deres egne erfaringer med emnet “At spise råvarer fra naturen”. Forbered dem med praktisk påklædning til vejret og medbring selv mad og drikke, da naturens spisekammer ikke nødvendigvis mætter os.

Det får du:

  • Naturvejleder i op til 2 timer inkl. kørsel.
    På vores tur rundt i naturen leder vi specifikt efter planter mv. som vi kan spise. Vi kan også være heldige at finde andre spændende ting.
  • Vi vil bevæge os igennem naturen, væk fra stierne, samle og snakke om de ting vi finder.
  • Lån af materialer (F.eks. Foldere, forstørrelsesglas, hvid fotobakke ell. lign.)
  • 15 % rabatkode (engangs) til brug i webshoppen.

Krav: I udpeger et fremkommeligt offentligt naturområde hvor vi må færdes (I privat skov må man kun færdes på stierne)

Pris: individuel

Priser:

  • Opstart – 2 timers naturvejledning inkl. kørsel: 1500 kr.
  • Øvrige timer: 600 kr./time
  • Tillæg v.:
    • Længere kørsel.
    • Lån af udstyr
    • Div.
    • Længere forberedelse.

Du vil modtage et konkret tilbud med en samlet pris efter vi har snakket om ønskerne til turen.

Send forespørgsel / bestil din natur-tur her

Vi sender din henvendelse videre til en naturvejleder i dit lokalområde der vil kontakte dig.