Sommerfuglenet og fiskenet mv.

Viser alle 3 resultater

Viser alle 3 resultater

Sådan bruger du et sommerfuglenet.

Et sommerfuglenet er nok det bedste hvis du vil indsamle hurtige flyvende insekter.

Når du bruger det, lav da 8-tals bevægelser i luften og så snart du mener at have fået et dyr i nettet, slynger du det ned på jorden så du på den måde kan indfange det.

Du kan du tage et terrarie, insektglas eller en anden beholder og sætte ved netkanten. Ved hjælp af det lange net kan du nu nemt få dyret over i beholderen så du kan studere det nærmere.

Sommerfugle er flotte og det vil også ofte være dem man vil være interesseret i at fange. Et sommerfuglenet kan selvfølgelig også bruges til andre typer af flyvende insekter.

Hvis ikke du kan fange dem i luften, så vent til de har sat sig på en blomst. Det er derfor de flyver rundt – For at finde mad.

Ved nogle insekter, f.eks. guldsmede skal man være ekstra hurtig.

Når der går sport i den

De mange flotte farver kan man selvfølgelig forsøge at tegne efter. Evt. tag et billede af sommerfuglen og sæt børnene til at tegne efter billedet når i kommer hjem.

Se hvem der kan fange flest forskellige slags insekter eller flest forskellige slags sommerfugle.

Børn elsker dyr med farver. Få lidt sjove facts om sommerfugle her

Lidt om det faglige

Insekter som f.eks. sommerfugle, hvepse, guldsmede mv. har det man kalder en “Fuldstændig forvandling”.

De udvikler sig fra æg til larve til pubbe for til sidst at blive til det voksne og flyvende insekt. Det hedder “Fuldstændig forvandling” fordi det i alle de forskellige stadier aldrig ligner hinanden – I modsætning til os mennesker & pattedyr der bare ligner en lille udgave af os selv når vi er små.

Her hos Natur-butikken.dk forhandler jeg også forskellige slags plakater, f.eks. en om sommerfugle der måske kunne være interessant at have hængende efter en tur ud i naturen med jeres sommerfuglenet køb det her.

Hvis man vil kigge nærmere på de dyr man har fanget så er det også en mulighed med vores insektglas hvor man kan kigge på dyrene både nedefra og oppefra.

Følg med på min Naturblog hvor jeg løbende lægger nye artikler op omkring hvordan man kan bruge naturen.

Fiskenet med teleskopstang

Dette fiskenet i god kvalitet har et teleskopskaft lavet i let aluminium og kan foldes ud og sammen igen så det er nemt at tage med på tur.

Brug det til at indfange dyr fra vandhuller mv.

Sådan bruger du dette fiskenet med teleskopskaft ved vandhullet:

Først skal det foldes ud: drej mod uret, forlæng og drej med uret for at fastholde det (Følg anvisning på produktet)

Ved vandhullet skal du først have en spand, akvarie eller lignende som du kan fylde dine dyr op i. Fyld dette med klart vand inden du begynder at rode i vandet.

Dernæst gør du en hvid fotobakke klar. Den skal du bruge til at sortere i det grumsede vand. Fyld en lille smule vand i din fotobakke. Du er nu klar til at gå på opdagelse i vandhullet.

Kør dit fiskenet igennem vandet i små 8-taller, så du hele tiden har samme side ud – Så indfanger du smådyrene i fiskenettet.

Vend dit net på vrangen ud i fotobakken og se nu magien fra vandhullet udfolde sig hos dig.

Du kan nu tage de dyr og planter som du synes ser spændende ud og hælde op i dit akvarie/spand.

Hvis du har lyst til at kigge nærmere på dem, så kan jeg anbefale et af mine insektglas, det er lavet så det er holdbart at tage med på turen og børnene nemt kan holde fast på det. Derudover har det en spejl-funktion som gør at du kan kigge på dyrene i forstørret udgave både oppefra og nedefra.

Om insekterne ved vandhullet:

OBS! Der lever forskellige dyr i de forskellige lag af vandhullet. Nogle kan godt lide at bevæge sig i overfladen, mens nogle andre bevæger sig rundt i vandet. Der er også nogle som hører mere til på bunden. Start oppefra og arbejd dig nedad, så du ikke mudrer hele vandhullet til.

F.eks. skorpionstægen bevæger sig rundt i det meste af vandhullet. Den har en slags hale som den trækker vejret med ved at stikke den op i overfladen. På den måde viser den ikke potentielle rovdyr oven over vandet at der er mad. Den minimerer risikoen for at blive spist idet den skal op og trække vejret.

Hvis du vil fange flyvende insekter, så kan jeg anbefale dig at kigge nærmere på mine sommerfuglenet, de er lavet på præcist samme måde som fiskenettene, men nettet er bare længere så man kan fange sommerfugle og andre flyvende insekter.

Vil du vide mere om Sommerfugle?

Her kan du læse mere om sommerfugle